Kommende arrangementer

"Kom til tøjbyttedag for LGBTQ+ personer i Hillerød! Dagen er for alle trans- og queerpersoner, der har lyst til at komme og være med til en dejlig eftermiddag med byttecentral, kage og hygge.
Konceptet er simpelt: Vi medbringer alle sammen vores tøj og accessories, der ligger i skabet og mangler et kærligt hjem.
Mange af os har måske en stil, der gør det svært at finde nyt tøj til almene byttecentraler og genbrugsbutikker. Tykke queerpersoner og høje transkvinder kan have endnu sværere ved at finde tøj og sko som de kan passe, så tag endelig store størrelser med hvis du eller dine venner har noget at give.
Du er velkommen uanset om du er the friendly neighbourhood goth, cottage core, goblin, glimmerhavfrue eller noget med sweatpants. Det er altid rart at vide at ens ting går videre til folk som virkelig vil sætte pris på det.
Hvordan fungerer det?
Donér hvad du vil af med og tag det du kan bruge. Der er ikke regler for meget eller hvor lidt, vi er bare glade for at du vil være en del af cirkeløkonomien og en hyggelig dag.
Hvad sker der med tøjet og de andre ting efter arrangementet?
Du må selvfølgelig gerne tage dine ting med hjem igen hvis de ikke får en ny ejer på dagen.
Alternativt opbevarer vi tøjet i Røde Hus og sælger det på vores genbrugs-julemarked. Hvis der er virkelig meget tilbage efter tøjbytte-dagen vil vi donere noget af det til Kræftens Bekæmpelse, der har en genbrugsbutik her i Hillerød.
Tilgængelighed: Trinfri adgang til hovedrum og toiletter gennem køkkenet. Der er desværre ikke handicaptoilet.

Marxistisk Studiekreds Hillerød
Er du marxist eller nysgerrig på at lære mere om marxismen, så kom med til vores studiekreds i Røde Hus! Hver anden uge mødes vi for at læse, diskutere og forstå marxismen – ikke bare som en forstenet teori, men som en levende og udviklende ideologi forbundet med revolutionær praksis.Hvis du ønsker at deltage, kontakt mig enten på Signal @juno19.17 eller via tlf.nr. 81512309
